Da jeg var lille sad jeg altid med en lille blomst og trak bladene af en efter en, imens jeg skiftede mellem 'elsker mig' og 'elsker mig ikke'. Fordi jeg kunne lide en dreng, og jeg vidste ikke om han kunne lide mig. Det var både en dejlig og forfærdelig følse på samme tid. Forelskelsen var dejlig, men at man ikke vidste om følsen var gengældt var forfærdelig. Og idag, sms'er man bare til ham og spørger om han kan lide en. Det er slet ikke det samme mere. Vi kan komme i kontakt med hinanden over alt muligt elektronisk. Alle finder deres "eneste ene" på dating sider. Det er da ikke sådan man skal finde kærligheden. De kigger jo på udseendet, de kan ikke se det indre.
Jeg holder mig til ægte kærlighed. Jeg er nemlig forelsket. Har ikke engang hans nummer, men ser ham idag. Jeg tror mine følser er gengældt. Jeg ved ikke om de er, men det er noget jeg tror, noget jeg kan mærke. Mine sommerfugle flyver af glæde rundt i maven, synger kærligheds sange. Og de er bare lykkelige. Den følse sker ikke særlig tit.
Jeg vil smutte til friskøjtning og snakke med ham. see ya
Ingen kommentarer:
Send en kommentar